Grindsteds torve og pladser

Det centrale torv midt i byen har helt siden byens fødsel været det primære mødested og dermed byens hovedtorv.
Men med byens vækst er der efterfølgende opstået nye torve:
**Birketorvet i 1950’erne
**Nørre Torv i 1970’erne
**Apotekertorvet i 1990’erne.

Se historien om byens torve her:

Grindsteds Torv – Det centrale torv i midtbyen

I Grindsted har den åbne plads over for kroen helt siden byens fødsel været et vigtigt omdrejningspunkt.
I sin tid benyttedes pladsen som markedsplads, men med byens vækst fik pladsen både udseende og status som byens centrale mødested.
….

Se historien om byens torve her.

Torvet ca. 1915

Fra en meget beskeden start får Torvet ny betydning.
Byens voldsomme vækst giver basis for nye flotte forretningsejendomme, der omkranser pladsen.

Isenkramforretningen i det sydvestlige hjørne er fra 1915, og boghandelen på vestsiden er fra 1916.

Grindsted Kro – Ca. 1915

Grindsted Kro afgrænsede Torvet på sydsiden.
Grindsted Kro lukkede i 1919. Dermedvar det slut med ”de små sorte” for en lang periode. Det senere opførte “Missionshotellet” (senere Grand Hotel) var “tørlagt”. Det skulle vare længe, før der igen kom spiritusbevilling til byens serveringssteder.

Torvet – Ca. 1921

Bebyggelsen omkring Torvet har format, men gader og pladser er stadig jord- og grusveje.
De bliver gradvist brolagt i første halvdele af 1920’erne.

Til venstre ses et hjørne af Varde Banks bygning fra 1920. For enden af Jernbanegade ligger den flotte stationsbygning fra 1916.

Torvet – Ca. 1945

Torvet har nu brolægning, men er stadig mest et vejkryds ved en åben plads med et par benzinstandere.


Det første egentlige torveanlæg
I begyndelsen af 1950’erne bygges et egentligt torveanlæg
med underjordiske offentlige toiletter og et beskyttet areal for fodgængere.

Torvet – Ca. 1955

Den stigende motortrafik tilgodeses med et antal parkeringspladser. De forsvinder dog forholdsvis hurtigt ved en senere ombygning.

Torvet – Ca. 1974 – Bilfri søndag

Bilfri søndag
Efter en ombygning, hvor parkeringspladserne er inddraget til trafikfrit område, er torveanlægget igen uændret i en del år.

Her ses Torvet på en mildt sagt rolig søndag.Den såkaldte oliekrise udløste de bilfrie søndage, hvor al ”almindelig” bilkørsel var forbudt.

Peter Meinerts skulptur
Kunst eller ikke kunst

Omkring 1990 havde det ca. 40 år gamle torveanlæg udspillet sin rolle. Der skulle anlægges noget nyt.
Udsmykningen i form af en skulptur blev lagt i hænderne på kunstneren Peter Meinert.

Skulpturen blev produceret i et samarbejde mellem kunstneren og lokale pensionerede håndværkere.
Resultatet var stærkt omdiskuteret, og byen tog aldrig for alvor kunstværket til sig. Skulpturen på hovedtorvet var blot et af 4 kunstværker, som blev skabt i samme periode.

De øvrige var skulpturer på Apotekertorvert og Nørre Torv samt et gavlmaleri på huset ved den østlige indkørsel til Borgergade.

Peter Meinerts skulpturer – denne og de øvrige – var et omdiskuteret emne i nogle år.

Torvet 1995 – Varde Bank

En af Torvets markante bygninger,
Varde Banks bygning fra 1920.
Banken oprettede en filial i Borgergade i 1913.

Fra 1920 til 1993 lå banken i denne bygning.1. Januar 1994 overtog Sydbank resterne af Varde Bank.

Ca. 2010 – Nyt torvedesign

De senere torveanlæg havde åbenbart ikke samme slidstyrke som de tidligere,
og Peter Meinerts skulptur blev som tidligere nævnt aldrig rigtigt accepteret.
Torveanlægget fra 1992 ændres kraftigt omkring 2010. Ombygningen indgik i en omfattende ombygning af hele bymidten.
….

2010

Peter Meinerts skulptur kom til at leve i under 20 år før det igen måtte omdesignes.

Denne gang skete ombygningen med gode materialer, men mere diskrete virkemidler.

Billedet er fra 2016.

Hermed slutter indtil videre
Historien om byens centrale torv.

Men med byens vækst er der opstået behov for nye trafikale åndehuller og dermed nye torve:
** Birketorvet i 1950’erne
** Nørre Torv i 1970’erne
** Apotekertorvet i 1990’erne
Historien om disse torve kan findes andetsteds
Hvis du har lyst til at se lidt flere billeder om byens torve kan de findes ved at klikke her.